Abort som et instrument til et bedre kvindeliv?
Den fri abort anses i diverse kvindebevægelser som en meget stor sejr og hives hvert år frem på Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts som deres store sejrstrofæ. Det er kvindesagsforkæmpernes argumenter for fri abort, der stadig i høj grad præger debatten, og modstandere af fri abort stemples gerne som kvindefjendske eller det, der er værre.
Kvindebevægelsen i Danmark var splittet
Sådan har det ikke altid set ud i danske kvindeorganisationer – med Dansk Kvindesamfund som den mest fremtrædende. Medlemmerne var splittet på spørgsmålet, helt frem til få år før loven om fri abort blev vedtaget.
Frivilligt moderskab
Den danske forfatter Thit Jensen fik en indirekte stor betydning i arbejdet for at liberalisere adgangen til legal abort, selvom hun personligt ikke gik ind for fri abort. Dette påviser historiker Lau Sander Esbensen i sin bog om Danmarks moderne aborthistorie* (s. 34), og fra hvilken oplysningerne til denne artikel er hentet. Thit Jensens berømte foredrag fra 1923 om ”Frivilligt Moderskab”, hvor tanken om kvindens ret til selvvalgt børnebegrænsning via adgang til datidens præventionsmuligheder banede vej for en kobling mellem graviditet og selvbestemmelse i den offentlige bevidsthed. Hun tog i 1924 initiativ til Foreningen for Seksuel Oplysning.
Modstand fra Dansk Kvindesamfund
Thit Jensens idé om frivilligt moderskab fandt imidlertid ikke opbakning i ledelsen for Dansk Kvindesamfund. Deres medlemmer var stærkt delte, og for ikke at støde en stor del af baglandet fra sig, valgte man at forholde sig neutralt til disse synspunkter.
Da spørgsmålet om legal abort for alvor kom på dagsordenen i begyndelsen af 1930’erne, valgte man samme taktik: man kom ikke med nogen offentlig holdning til sagen; der var andre sager, der havde højere prioritet.
Begyndende holdningsskifte i 60’erne
I de næste årtier skete der et stemnings- og holdningsskifte i befolkningen i takt med den sekulariseringsbølge, som bl.a. kulturradikale kræfter havde sat gang i, og som mere og mere fortrængte kristen værditænkning.
I Dansk Kvindesamfund var man i 1960’erne imidlertid stadig splittet på spørgsmålet, hvor primært den unge generation var fortaler for legal abort. I 1967 tog disse initiativ til at arrangere abortrejser til Polen, Jugoslavien og England, og selvom det ikke for alvor blev sat i værk, pustede denne provokation nyt liv i abortdebatten.
Abortens frivillighed – et dække over tvang?
Den ældre generation i Dansk Kvindesamfund argumenterede imod legal abort ud fra en bekymring for, at den højt besungne frivillighed ville drukne i tvang mod den kvinde, som dybest set gerne ville beholde barnet, men hvor hendes mand eller andre nære relationer foretrak abort. Og desuden forudså man, hvordan samfundet med abortmuligheden kunne sno sig udenom at forholde sig til sociale problemer.
Et generationsspørgsmål
På et landsmøde i 1967 udvandrede en stor del af de yngre medlemmer, og året efter dannede de foreningen Individ & Samfund, som med opsigtsvækkende aktioner agiterede for kvinders ret til legal abort. Fri abort, mente de, indebar et opgør med mandssamfundet og en insisteren på kvinders ret til at bestemme over deres eget liv – og over fosterets liv. Tanken om fosterets selvstændige værdi og ret til livet var ude af billedet.
I 1969 kom der en ny hovedbestyrelse til i Dansk Kvindesamfund, hvor et flertal gik ind for fri abort, og efter et dramatisk landsmøde blev der vedtaget en resolution, der indførte kravet om fri abort. Flere mente, at forslaget var kuppet igennem.
Rødsprømperne: kvindekamp er klassekamp
I 1970’erne fik abortdebatten en kønspolitisk overbygning med stor gennemslagskraft. Rødstrømpebevægelsen blev dannet som en aflægger af 1960’ernes kvindesag og venstrefløjsideologi, og de så kvindekampen som en klassekamp, en del af en overordnet (køns)politisk kamp og ikke bare et spørgsmål om den enkelte kvindes frigørelse.
Med den historie, der går forud, er det åbenlyst, at det langt fra var deres ”fortjeneste” alene, at loven om fri abort blev stemt igennem i 1973.
Myter som løftestang
Det er for øvrigt værd at bemærke, at mytedannelsen om antallet af illegale aborter og deres farlighed, voldsomt overdrevet, også kom til at spille en meget vigtig rolle i bevægelsen frem mod fri abort. Som Lau Sander Esbensen påpeger (s. 247), så tog politikere og andre stilling på baggrund af en fortegnet virkelighed, til trods for at fakta var tilgængelige. Og myterne lever stadig i bedste velgående.
Hvor kvinders sociale nød de første årtier var det afgørende incitament for forandring, var det legal abort som et redskab til kvindens personlige frihed, et livsplanlægningsinstrument, der efterhånden dominerede. Efter 44 år med fri abort er det relevant at spørge, om kvinderne blev lykkeligere med dette instrument til at kontrollere deres liv?
I magasinet ”Jeg fortryder det hver eneste dag. Om senfølger efter abort” taler vidnesbyrdene fra de mange kvinder deres tydelige sprog.
Af Ellen Højlund Wibe, landssekretær i Retten til Liv. Bragt i Retten til Livs blad LIV februar 2017
*Lau Sander Esbensen: ”Thi Livet er stærkere end Loven…” Danmarks moderne aborthistorie. Syddansk Universitetsforlag 2014