Del 1:
Hvad er problemet med argumenter, der henviser til fosterets egenskaber?
Vi snakker tit om dårlige argumenter for abort. Vi øver os i at afsløre argumentationsfejl og ulogiske konklusioner hos vores modpart. Kun på den måde kan vi komme nærmere til sagens kerne og måske rykke folks holdning. Men lad os for en gangs skyld vende det kritiske blik mod os selv og vores egne argumenter. Jeg vil tage fat i en gruppe af argumenter, jeg har hørt abortmodstandere bruge og give mit bud på om eller hvordan, vi bør bruge dem.
Argumenter der henviser til fosterets funktionalitet/egenskaber. Ex: ”Fosterets hjerte slår efter kun 22 dage”
Hvor ligger problemet?
Den anskuelse, som vores modstand mod abort bygger på, er, at menneskers værdi er iboende og ukrænkelig. Vores modpart derimod forsvarer ofte den frie abort ved at henvise til fosterets begrænsede funktionalitet som grundlag for ikke at tillægge det menneskelig værdi. ”Et foster kan ikke tænke” er et typisk eksempel. Uanset om deres påstand er korrekt eller ej, så afslører den et menneskesyn, som vi må tage afstand fra, nemlig at menneskets værdi afhænger af de funktioner og egenskaber, det har.
Så hvis vi i en debat siger: ”Fosterets hjerte slår efter kun 22 dage, så du kan nok forstå, at vi ikke bare sådan kan slå det ihjel”, så går vi i virkeligheden ind på vores modparts præmisser. Det kommer til at lyde, som om vi synes, fosteret har værdi i kraft af, at dets hjerte slår, eller at det kan føle smerte, eller at det har fingernegle etc. Og så kan vi meget hurtigt komme til at lyde selvmodsigende. Vi mener jo netop ikke, at hjerteslag er det, der giver menneskelig værdi, men at enhver helt fra undfangelsen er et menneske med værdi og rettigheder.
Kan argumentet slet ikke bruges?
Når det er sagt, så synes jeg bestemt ikke, at vi aldrig skal snakke om fosterets udvikling og egenskaber. Vi skal bare være klar over, at det ikke er afgørende for fosterets værdi, og derfor ikke en hjørnesten i vores argumentation.
Mange mennesker bruger ord som ”slimklat” eller ”celleklump” om fostre for at dehumanisere dem og på den måde forsvare kvinders ”ret” til at få dem fjernet. Dette tyder jo i virkeligheden på en vis moralfølelse hos disse mennesker; de ved godt, det er forkert at slå små mennesker ihjel, så for at retfærdiggøre abort må de bilde sig selv ind, at fosteret ikke er menneskeligt. I sådan en situation ville jeg begynde at snakke om fosterets udvikling og måske vise billeder, fordi det kan bruges til at nedbryde den barriere af usande forestillinger, som nogle mennesker sætter op, når det handler om abort.
Men jeg vil altid følge op med at snakke om iboende værdi og argumentere for, hvorfor fosteret, selv før det udvikler nogen egenskaber, har fuld menneskelig værdi.
Alle mennesker, vi snakker med er forskellige. Derfor er vores vigtigste opgave, når vi indgår i en dialog om abort, at lytte til det menneske, vi snakker med, og prøve at forstå hvor han/hun kommer fra i livet. Sådan når vi bedre ind til folk med vores argumenter, og sådan viser vi folk respekt og kærlighed. Den vi snakker med, er ikke en modstander, vi skal vinde over, men et værdifuldt menneske, som vi ønsker at finde sandheden sammen med.
Del 2:
Der er forskel på hvad der skidt ved abort – og hvorfor abort er forkert
Hvis vi ønsker at stå stærkt i vores holdning til abort og være i stand til at forsvare den, så må det første skridt være at stille os selv dette spørgsmål: Hvorfor synes jeg abort er så forkert, at jeg ønsker, at det skal være forbudt og strafbart? For mig er svaret: 1. Vi ved, at fosteret er levende, fordi det vokser. 2. Vi ved, det er et menneske, fordi dets forældre er mennesker, og det har menneskeligt DNA. 3. Alle levende mennesker har lige stor værdi og ret til livet. Dette er kernen i min argumentation.
Når vi først er sikre på, hvad vores holdning bygger på, så er udfordringen at formidle dette budskab, og det er vi ikke altid lige gode til. I vores forsøg på ikke at fremstå for firkantede eller ensporede falder vi ofte i den modsatte grøft, hvor vi ikke rigtig kommer ind til kernen, men bare mudrer lidt rundt i periferien og i sidste ende efterlader folk med et forkert indtryk af, hvor vores fokus ligger i abortsagen.
1. ”Abort skader kvinder”
Der skal bestemt ikke lægges låg på den kendsgerning, at mange kvinder får psykiske eller fysiske men efter en abort. Det skal heller ikke skjules, hvis der en sammenhæng mellem abort og øget risiko for fx brystkræft og barnløshed. Tværtimod skal det frem i lyset ikke mindst for de kvinders skyld, som udsætter sig selv for indgrebet. Men som argument for, at abort er forkert, duer det ikke. Der er mange ting, der skader kvinder, men som alligevel skal være lovlige og op til den enkelte. Rygning kunne være et eksempel. Man kunne også spørge sig selv, hvad hvis det var omvendt? Hvad hvis abort rent faktisk gavnede kvinder fysisk eller psykisk. Ville du så ændre holdning og gå ind for abort? Hvis ikke så vær forsigtig med i hvilke sammenhænge, du bruger argumentet.
Mange kvinder siger, at de er glade for den abort, de har fået, eller at de føler, det var det helt rigtige valg. Hvis vi så lægger vores fokus i abortsagen på kvindernes ve og vel, kan det let komme til at klinge hult og bedrevidende og styrke den udbredte misforståelse, at vi ønsker at begrænse kvinders valgmuligheder, fordi vi tror, vi bedre end hun ved, hvad der er godt for hende. Med andre ord, det folk hører os sige er: ”Abort er en dårlig ide.” Det, vi derimod ønsker at kommunikere, er: ”Abort er forkert!” Og der er en verden til forskel.
2. ”Abort skader samfundet”
Det kan være interessant at se på, hvordan abortlovgivningen påvirker vores samfund på et overordnet plan. Det kan være med til at afsløre, at abort har en pris, få folk til at tænke over sagen og forhåbentlig finde frem til den sandhed, vi ønsker at udbrede. Et eksempel herpå kunne være Lau Sander Esbensens bog: Thi livet er stærkere end Loven.
Men argumenter som: ”Det er den fri aborts skyld at vi ikke har unge nok i samfundet til at forsørge alle de ældre.” eller: ”Der er så mange barnløse som kunne have adopteret danske børn hvis ikke de alle blev aborteret.” er dybest set irrelevante for om abort i sig selv er rigtigt eller forkert. Når vi derimod snakker om hvordan et abortfrit samfund rent praktisk kunne se ud (og det synes jeg er vigtigt også at snakke om.), da er det selvfølgelig relevant at kigge på ting som fx hvordan vi kan sikre, at uønskede børn får et godt liv hos en ny familie, og hvilke muligheder vi har for det. Men i forhold til om abort skal afskaffes eller ej, er det revnende ligegyldigt.
Måske har vi en tendens til at bruge disse dårlige argumenter, fordi det er nemmere. Vi vil så gerne undgå det ubehagelige ”abort er mord” og overbevise folk på en anden måde, en behagelig og konfliktløs måde – ikke mindst for os selv, som jo nogle gange må stå model til vrede og foragt, ja ligefrem had, når vi udtaler os negativt om abort. Men det kan ikke nytte noget at snakke udenom. Der er én grund og én grund alene til, at abort er forkert og må forbydes – det er drab på et lille menneske. Vi må stole på sandheden og kærligheden i vores sag og fremføre den knivsskarpt men med kærlighed til de mennesker, der er involveret.
Jeg er overbevist om, at abort har en voldsom skadelig virkning både på kvinder og på samfundet som helhed. Men alt det er jo bare symptomer. Selve sygdommen er den forbrydelse, vi begår, når vi med loven i hånd tager livet af uskyldige små mennesker. Lad os fokusere på sygdommen, og behandle den. Så skal symptomerne nok forsvinde af sig selv.
Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg, 2015