Påstand:
“Abort er det mindste af to onder!”
Svar:
Abort er nødvendigt – måske ikke entydigt godt – men i hvert fald nødvendigt, for alternativet ville være langt værre:
- Kvinder, der omkommer som følge af farlige illegale aborter
- Et befolkningstal, der eksploderer med global fattigdom til følge
- Uønskede børn, der lever hele deres liv uden kærlighed og omsorg
Ja, der er mange udgaver af dette argument. Fælles for dem alle er, at abort ses som en nødvendighed. Argumentet forholder sig ikke til fosterets status eller værdi, men fokuserer på de negative konsekvenser, et forbud mod abort ville have.
Retfærdiggør denne problemstilling drab?
Man kan vælge at gå ind i den enkelte påstand. VILLE kvinder dø af farlige illegale aborter i dagens Danmark? Ville befolkningstilvæksten blive et globalt problem? Ville disse uønskede børn virkelig få et liv, der ikke var værd at leve? Osv. Men der er et vigtigere spørgsmål at stille. Et der i sidste ende ligegyldiggør de andre, nemlig: Retfærdiggør nogen af disse problemstillinger drab på uskyldige små mennesker? Vi mener, at et foster har samme menneskelige værdi som et født menneske. Det gør vores modpart sandsynligvis ikke. De færreste vil fx mene, at en eksploderende befolkningstilvækst retfærdiggør folkedrab. Vores uenighed ligger altså ikke i, hvorvidt det er forkert at slå ihjel, og heller ikke i hvorvidt det ville være frygteligt, hvis kvinder døde af illegale aborter, eller hvis børn måtte leve et liv som uønskede og uelskede. Vores uenighed ligger i den ufødtes status og værdi, så det er også der, samtalens fokus bør være.
Et tankeekperiment
For mig har det altid virket naturligt at stille et tankeeksperiment op. En sammenligning som i mine øjne synes at måtte gøre det krystalklart for min modpart, hvorfor jeg ikke mener, deres argument er relevant for, hvorvidt abort skal være lovligt eller ej. Hvis jeg fx bliver mødt med argumentet, at abort skal være lovligt, fordi nogle familier ikke har ressourcer (økonomisk eller socialt) til at få (endnu) et barn, så kunne jeg finde på at male dette billede:
En fattig familie. Faren har lige har mistet sit job. De har ikke penge til at mætte alle deres 8 børn, så en nat går moren ind og kvæler deres 2-årige datter med en pude. – Skal det være lovligt for hende at gøre det?
Og efter denne sammenligning håber jeg så, at min modpart vil udbryde: ”Nååååh, så du mener, at et foster har samme værdi som en 2-årig? NU forstår jeg, hvorfor mit argument ingen mening giver for dig. Jeg ser helt anderledes på fosteret…” osv. Sjovt nok har jeg aldrig fået denne reaktion. Tværtimod har jeg flere gange oplevet, at personen jeg snakkede med, blev forvirret, fornærmet eller ligefrem vred: ”Hvorfor antyder du, at jeg synes, det er ok at slå 2-årige ihjel? Det har jeg ALDRIG sagt!”
Selv om jeg syntes, min sammenligning var nok så logisk, så havde den ikke den ønskede effekt. Jeg er siden stødt på nogle rigtig gode tips til, hvordan man kan gribe det lidt bedre an. Dem vil jeg gerne give videre:
1. Tag din modparts bekymring alvorligt
Hvis den, du snakker med, fx argumenterer med, at kvinder uden retten til sikre, lovlige aborter ville dø i hænderne på kvaksalvere, så skal vi ikke bare feje det væk. Det er en reel bekymring, som det er vigtigt at anerkende og bekræfte – DU SYNES OGSÅ, at det ville være frygteligt, hvis kvinder skulle dø på denne måde! Sådan kan du etablere fælles fodslag, anerkende din modparts gode intentioner og afkræfte eventuelle fordomme, som din modpart måtte have, om at abortmodstandere er ligeglade med alle andre end fostre. Måske endda at de hader kvinder, der får aborter, og fryder sig over, når de ”får deres bekomst”.
2. Forbered dem på det underlige spørgsmål
Inden du hopper direkte ud i din sammenligning, så giv lige din modpart en advarsel. De er måske slet ikke vant til den slags hypotetiske tankeeksperimenter, og du risikerer at forvirre folk og blive misforstået. Sig fx: ”Ok, jeg kunne godt tænke mig at stille et lidt underligt tankeeksperiment op. Bagefter skal jeg nok forklare hvorfor, men vil du bære over med mig indtil da?”
3. Lav en sammenligning
Nu kan du så lave din sammenligning, hvor du tager din modparts argument og erstatter fosteret med fx et 2-årigt barn. Nogle gange ligger det lige til højrebenet, som fx med den fattige familie eller overbefolkning, mens det andre gange vil blive meget tænkt og langt ude. Men det er ok, for du har allerede med punkt 2 gjort det klart, at det er et underligt tankeeksperiment, og at der nok skal komme en forklaring bagefter. Slut af med at stille spørgsmålet: skal dette være lovligt/er dette moralsk forsvarligt? Sandsynligvis vil de svare: Nej, selvfølgelig ikke!
4. Forklar logikken
Til sidst kan du kort forklare dem, at for dig har et foster og en 2-årig moralsk set samme status og værdi. Derfor synes du, at abort er forkert og skal være ulovligt – selv hvis det får de slemme konsekvenser, som din modpart frygter.
Forhåbentligt vil det nu være nemmere for din modpart at forstå din holdning – om end de stadig ikke er enige. Du er ikke ligeglad med, hvis kvinder kommer til at dø, du ser bare anderledes på fosterets værdi, end de gør.
Jeg tror ovenstående punkter kan hjælpe rigtig mange til at skabe klarhed i en samtale og rette fokus mod sagens kerne: Hvad er fosteret? Hvilken værdi og status har det? Hvis vi kan undgå at snakke forbi hinanden, er vi allerede nået rigtig langt!
Af Agnete Maltha Winther, karakteranimator og hjemmegående
Bragt i Retten til Livs blad LIV maj 2017