Påstand:
”Når retten til abort fjernes, rammer det de fattigste, som dermed er tvunget til at få et barn, de ikke kan tage sig ordentligt af”.
Denne bekymring bliver ofte fremført som et argument for abort. I USA, hvor det sociale sikkerhedsnet ikke er så fintmasket, som i f.eks. Danmark, er dette en meget konkret problematik. Vi har derfor spurgt Emily Albrecht, der arbejder for Equal Rights Institute i USA, hvordan hun møder denne argumentation.
Svar:
Fattigdom er naturligvis et massivt problem i vores samfund i dag, og ingen synes at have den perfekte løsning. Min far har arbejdet i et suppekøkken i en stor del af mit liv, og det har givet mig et indblik i, hvor kompliceret fattigdom er. Min far var i stand til at bidrage med hjælp indenfor et afgrænset område – han kunne sørge for, at folk ikke sultede – men det er langt fra nok! Han måtte konstant sende folk videre til andre instanser, fordi sult aldrig er det eneste problem: måske er der et hjemløshedsproblem, en uddannelseskløft, en sprogbarriere, et handicap, stofmisbrug, vold i hjemmet, arbejdsløshed, flygtninge … listen fortsætter og fortsætter. Og at være enlig forælder er bestemt også på den liste. Jeg ønsker ikke, at nogen kvinde skal være i en situation, hvor hun ikke kan tage sig ordentligt af sit barn.
Hvad hvis barnet er to år gammelt?
Forestil dig en kvinde, der er i den situation. Hun har en datter på to år, og hun havde det godt, da datteren blev født, men nu har hendes kæreste forladt hende, hun har mistet sit job, og hun kan ikke følge med i sine huslejebetalinger. Alle de offentlige støttemuligheder og lokale organisationer, der skal hjælpe hende lige nu, gør ikke et effektivt stykke arbejde, og hun kæmper for at brødføde sig selv og ikke mindst sin toårige datter.
Det er en tragisk situation. Jeg ønsker ikke, at nogen, enlige eller forældre, skal stå i en kamp for at sikre sig tag over hovedet eller finde det næste måltid. Jeg synes, vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe denne kvinde – undtagen at dræbe hendes datter. At have en mund mindre at mætte og mere tid til at finde et job ville logisk set hjælpe denne kvinde, men jeg tror, vi alle kan være enige om, at det ikke er en acceptabel mulighed at dræbe hendes datter.
Abort dræber et menneske
Som mennesker med en pro-life holdning mener vi, at den toårige i denne historie og et foster har samme moralske status. De er begge mennesker, og vi tror fuldt og fast på, at alle mennesker har lige ret til at blive beskyttet mod vold. Abort dræber på uretfærdig vis mennesker, og sådanne grove krænkelser af menneskerettighederne kan ikke tolereres. Men selvom fattigdom ikke retfærdiggør abort, betyder det ikke, at forbud mod abort bør være vores eneste mål. Afskaffelsen af retten til abort vil helt sikkert ramme de fattigste, og netop derfor skal vi udvide og skabe ny støtte til dem, der lever i fattigdom, så ingen kvinder føler sig presset til at få en abort af økonomiske årsager.
Emily Albrecht arbejder som leder for uddannelse og opsøgende dialog ved Equal Rights Institute, USA. Artiklen er oversat af landssekretær Ellen Højlund Wibe.
Artiklen er bragt i Retten til Livs medlemsblad LIV oktober 2022.