Dilemma 3: P-piller

CASE

Andrea sidder overfor sin læge. Hun er kommet i tvivl om de p-piller hun er begyndt at tage. En veninde har fortalt hende, at de ikke med 100 % sikkerhed kan undertrykke ægløsning, og at man derfor godt kan risikere, at et befrugtet æg bliver afstøt fra livmoderslimhinden – lidt i stil med det, der sker med en fortrydelsespille. Det er lidt svært at forklare, men hun ønsker altså under ingen omstændigheder at gøre nogen af sine kommende børn fortræd, heller ikke selv om de er bitte små.
Lægen nikker lidt. Det er ikke så tit han møder lige den bekymring, men bekræfter, at det er rigtigt at p-piller virker både ved at undertrykke ægløsningen og ved at sætte livmoderslimhinden i en fase, der gør den uimodtagelig for et befrugtet æg. Men, siger han, det med livmoderslimhinden er jo ikke noget problem, hvis bare ægløsningen undertrykkes effektivt.
Kan man være sikker på, at den bliver det, sådan 100 %, spørger Andrea.
Man kan gøre sit bedste, siger lægen, være omhyggelig og huske pillerne hver dag, bruge anden prævention resten af perioden, hvis det smutter, man får dårlig mave eller f.eks. kaster op. Desuden har det også noget med pillernes dosis at gøre. Han vender sig mod sin computer og trykker på et par taster. Du kan godt få nogle med lidt mere hormon i. Han ser op. Men altså 100 % sikkerhed? Det kan jeg ikke love dig – men kan man forlange det?
Andrea ser spørgende på ham.
Når jeg sender mine to unger af sted på cykel i skole, så er der jo ingen, der kan garantere mig 100 %, at der ikke sker dem noget. Men det får mig jo ikke til at forbyde dem at cykle, vel!

BAGGRUNDSVIDEN

P-piller og sikkerhed

Hvor stor er risikoen for, at man under p-pillebehandling får ægløsning og at et evt. befrugtet æg afstødes fra livmoderen pga. hormonpåvirkningen? Det er det centrale spørgsmål i dette dilemma. Mig bekendt findes der ingen undersøgelser, der specifikt afdække dette, men det betyder ikke, at man intet kan sige om det.

Man ved noget om, hvor ofte kvinder, der bruger p-piller bliver gravide. Det beskrives med det såkaldte Pearlindeks. Pearlindeks angiver, hvor mange kvinder ud af 100, der bliver gravide inden for et år ved anvendelse af en bestemt præventionsmetode. Det opgøres både for ’ideel anvendelse’ af præventionsmetoden – dvs. under kontrollerede forsøg, og for ’typisk anvendelse’ – dvs. i det virkelige liv, hvor brugerfejl er en del af hverdagen. For p-piller er Pearlindeks hhv. 0,3 for ideel anvendelse og 8 for typisk anvendelse*. Det betyder altså, at ud af 100 kvinder, der bruger p-piller, vi de 8 ikke alene få ægløsning, men også blive gravide.

Hvordan de 92 andre undgår at blive gravide, siger tallet til gengæld ikke noget om. Der er lidt forenklet tre muligheder, der alle tre kan være aktuelle i en eller anden målestok. 1: Pillerne virker og ægløsningen bliver undertrykt effektivt. 2: Pillerne virker ikke, men kvinden bliver af andre grunde ikke gravid (15 % bliver ikke gravide, selvom de slet ikke bruger prævention). 3: Pillerne undertrykker ikke ægløsningen og forhindrer ikke befrugtning, men virker på livmoderslimhinden, så det befrugtede æg bliver afstødt.

Dette sidste scenarie er efter min opfattelse ikke urealistisk. Ægløsningen undertrykkes primært i de første 7 dage af pilleperioden og mekanismen er derfor sårbar overfor uregelmæssigheder i disse dage. Livmoderslimhinden derimod undertrykkes i hele pilleperioden, hvorfor man godt kan argumentere for, at en mindre uregelmæssighed i hormonindtagelsen/optagelsen/omsætningen i starten af perioden kan resultere i en ægløsning uden samtidig at hæve påvirkningen af livmoderslimhinden. Det forekommer derfor sandsynligt, at der under p-pille behandling kan forekomme ægløsning med efterfølgende afstødning af et befrugtet æg fra livmoderslimhinden.

Denne risiko minimeres naturligvis meget, hvis man ikke sjusker med pillerne, og bruger anden prævention perioden ud, hvis man har haft maveinfektion eller fået medicin, der påvirker optagelsen. Jo mere omhyggelig man er, jo nærmere kommer man gruppen, hvor kun 3 ud af 1000 kvinder vil blive gravide. Risikoen kan dog kun minimeres – ikke elimineres. Som netop Pearlindeks viser, kan p-piller selv ikke med den største påpasselighed undertrykke ægløsningen 100 %, og dermed er der også her risiko for befrugtning og afstødning fra livmoderslimhinden. Forekommer der uregelmæssigheder, der kan føre til ægløsning og graviditet (og som altså ikke kan skyldes brugerfejl), vil der også kunne forekomme uregelmæssigheder, der kan føre til ægløsning og afstødning fra livmoderslimhinden.

Konklusion

Ønsker man at være 100 % sikker på at et befrugtet æg ikke afstødes pga. hormonpåvirkning af p-piller, må man vælge en alternativ løsning.

SPØRGSMÅL TIL OVERVEJELSE

1. Diskuter hvorfor p-piller er attraktive. Er det fordi det er nemt og praktisk? Er det vane – alle andre bruger dem?
2. Hvor vigtigt er det at have kontrol over familieplanlægningen? Diskuter hvilke værdier (positive og negative), der ligger bag ønsket om planlægning.
3. Hvad er alternativet til p-pillen? Diskuter fordele og ulemper ved de forskellige alternativer (se afsnittet ’Præventionsguide’). Er der alternativer I evt. havde brug for at vide mere om? Er der forbehold overfor p-pillen udover det etiske?
4. Hvad kræver etikken af os? Hvad er grundstenen i det kristne menneskesyn? Hvor ligger vores ansvar som forældre/medskabere? Diskuter følgende:
   1. Hvornår bliver et menneske til?
   2. Har det nye liv’s størrelse eller alder betydning for vores ansvar overfor det?
   3. Har man lov til at løbe en risiko på andres vegne?

LÆS MERE

Læs mere om prævention og p-piller her.
*Oplysningerne om Pearlindeks er fra medicin.dk 2009 (tidl. Lægemiddelkataloget) s.220. Her gives yderligere kildeoplysninger.

Bragt i Retten til Livs blad LIV november 2009

Senest opdateret marts 2017