Til liv eller til død?
Det er naturligt for de fleste par/ægtepar at ønske sig børn og at få børn. Men det lykkes ikke for alle. Op mod hvert femte parforhold/ægteskab er ufrivilligt barnløst. Tidligere var man nødt til at acceptere barnløsheden og indstille sig på et liv uden børn, eller man kunne adoptere. I dag kan sundhedsvæsnet tilbyde ufrivilligt barnløse en række af behandlingstilbud.
Vejledning til kristne par, der overvejer IVF-behandling. Bestil under ‘Materialer’
Der er mange omkostninger forbundet med behandling for barnløshed. Fysisk er det hårdt for kvindens krop, og den psykiske pris kan være humørsvingninger, depressioner og skuffede forventninger.
Etiske udfordringer
Parret skal desuden forholde sig til en række etiske udfordringer i forbindelse med behandlingstilbudene. Hvor mange æg bliver befrugtet? Hvad sker der med dem, der ikke ser helt fine ud? Hvad med dem, der evt. bliver “tilovers”? Må der forskes på disse “tiloversblevne” befrugtede æg? I tilfælde af trillingegraviditet, skal det ene foster da aborteres?
Der gives en række forskellige behandlingstilbud til barnløse:
Insemination (Intrauterin Insemination, IUI)
Kvindens æggestokke undersøges med ultralydscanner for at finde netop det tidspunkt, hvor der er dannet et modent æg. På ægløsningstidspunktet insemineres sæd fra manden eller fra en anonym donor i livmoderen. Omkring 15% bliver gravide pr. behandlingsforsøg. Der er ingen bivirkninger ved behandlingen.
De etiske og psykologiske overvejelser knytter sig primært til insemination med sæd fra anonym donor. Læs mere her.
Hormonbehandling og insemination
Dannelsen af æg kan stimuleres med hormonbehandling, så der ved ægløsningstidspunktet er dannet 2-3 æg mod normalt 1 æg. Ved inseminering på dette tidspunkt med sæd fra manden eller fra en anonym donor bliver omkring 15% gravide.
Hormonbehandling giver ofte kvinden fysiske bivirkninger, og ved mange, gentagne behandlinger er der øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene.
Sandsynligheden for flerfoldsgraviditet (tvillinger og trillinger) er øget ved hormonbehandling. I tilfælde, hvor kvinden bliver gravid med trillinger, er det mange steder fast praksis, at opfordre parret til at få fjernet et af fostrene. Lægernes begrundelse er bl.a., at graviditet med tre eller flere fostre øger risikoen for for tidlig fødsel, lav fødselsvægt eller spontan abort af alle fostrene. I pressen kan man ind imellem læse om trillingeforældre, der har følt sig presset til at få det ene foster fjernet. “Fosterreduktion” foretages ca. 25 gange årligt.
Reagensglasbefrugtning (In Vitro Fertilisering, IVF)
I de tilfælde, hvor befrugtningen ikke kan foregå inde i kvinden, kan man forsøge at befrugte ægget udenfor kvinden i “reagensglas”. Da man gerne vil have flere æg til hvert befrugtningsforsøg, behandles kvinden med hormoner. Herved kan der udvikles op til 10 – 15 æg mod normalt et. Ægudtagningen sker under en ultralydsscanning med en tynd nål gennem skeden ind i æggestokkene.
Befrugtning
I en skål tilsættes æggene vaskede sædceller, og man håber befrugtning vil finde sted. Er der udtaget ti æg, kan der i princippet udvikles alt fra ingen til ti befrugtede æg (normalt 3 – 4). Når et æg befrugtes og deler sig normalt, kan det lægges op i livmoderen, hvor man håber, det sætter sig fast og fortsætter sin udvikling på normal vis.
Antallet af æg man ønsker befrugtet skal på forhånd aftales med den behandlende læge. Nogle klinikker er positive overfor forældres ønsker om kun at få et mindre antal æg befrugtet. Man har dog ikke mulighed for at stille krav om dette.
Jo flere befrugtede æg der lægges op, jo større er sandsynligheden for graviditet, men samtidig øges også sandsynligheden for flerfoldsgraviditet. I Danmark må man som udgangspunkt kun lægge et enkelt befrugtet æg op i livmoderen ad gangen. I særlige tilfælde gives der tilladelse til at oplægge to befrugtede æg. Sandsynligheden for en positiv graviditetsprøve efter oplægningen af et befrugtet æg er 45%. Men da nogle vil abortere spontant eller kun være “forbigående gravide” er sandsynligheden for at bære et barn frem til fødsel ca. 30% for hvert befrugtet æg, der lægges op.
Nedfrysning
Hvis der befrugtes flere æg, end der lægges op i kvinden, skal det på forhånd være aftalt, hvad man vil gøre ved overskydende befrugtede æg. Der er mulighed for at nedfryse befrugtede æg for at bruge dem ved et senere oplægningsforsøg. Befrugtede æg kan opbevares indtil kvinden fylder 46 år. Det er kun de “bedste” befrugtede æg, der tåler nedfrysning. De befrugtede æg, der bliver skønnet at være “for dårlige” vil blive destruerede. Bliver de nedfrosne æg ikke anvendt inden kvinden fylder 46 år, vil de også bliver de destruerede.
Forældrene kan også blive bedt om at tage stilling til, hvorvidt der må forskes på æggene, før de skal destrueres. Det er lovligt at forske på befrugtede æg, indtil de har nået 14 dages udvikling.
Forældre, der ved, at de er bærere af genetiske sygdomme, bliver tilbudt genetisk undersøgelse af de befrugtede æg med henblik på at frasortere de fostre, der kunne have sygdommen.
Det etiske aspekt
Da menneskeligt liv begynder ved befrugtningen, er destruktion af et befrugtet æg en afbrydelse af et liv dvs. en tidlig abort.
Destruktion af befrugtede æg sker i følgende tilfælde:
- Når det befrugtede æg er af for dårlig kvalitet til at lægge op i livmoderen eller til at nedfryse.
- Når det befrugtede æg går til grunde under nedfrysning/optøning. (Overlevelsesraten for befrugtede æg er 75 % for det tidlige embryo og 90 % for en blastocyst)
- Når det befrugtede æg anvendes til forskning.
- Når det nedfrosne befrugtede æg ikke bliver taget i brug inden for tidsrammen.
Af Sygeplejerske Trine Holst Nielsen
Læs mere: Nedfrysning, etik og en vej ud.
Bestil hæftet: Barnløshed?