Nedfrysning, etik og en vej ud!
I Danmark har det været tilladt at nedfryse befrugtede æg siden 1992. Fordelen ved nedfrysning er, at det sparer kvinden for den belastende hormonbehandling, der går forud for hver ægudtagning.
De etiske omkostninger er dog mange.
Ægsortering og nedfrysning
Almindeligvis anbefales det behandlingssøgende par, at der modnes og udtages så mange æg som muligt med henblik på befrugtning. Herefter sorterer man de befrugtede æg, beholder de bedste og kasserer de dårligste. I hver behandlingscyklus sættes normalt kun et æg op. Resten af de ‘gode’ befrugtede æg nedfryses og gemmes til en anden og evt. tredje behandlingscyklus.
Befrugtede æg må efter loven opbevares i det flydende kvælstof indtil kvinden fylder 46 år*. Hvis forældrene ikke har gjort brug af dem inden da, vil de blive destrueret. Parret har også mulighed for at donere overskydende befrugtede æg til forskning, hvorefter forskere har lovhjemmel til at lade dem udvikle sig i 14 dage, høste stamcellerne og destruere resten.
Nedfrysning og optøning udgør i sig selv en belastning for de befrugtede æg, selvom denne procedure er blevet forbedret en del de senere år. Overlevelsesraten efter nedfrysning og optøning er i dag for det helt tidlige embryo (cleavage stadie) 75 %, mens det for det lidt senere embryo (blastocysten) er over 90 %**.
En anden vej
De etiske problemer ved ægsortering og nedfrysningen er indlysende og mange. Man kan som behandlingsmodtager undgå disse ved kun at få det antal æg befrugtet, som man er indstillet på at få lagt op. Lægen har under særlige omstændigheder mulighed for at dispensere fra anbefalingen om kun at sætte et æg op. Desuden kan der gives en mere nænsom hormonbehandling, der producerer færre æg, når man kun ønsker et mindre antal. Hvis årsagen til barnløshed ikke ligger os kvinden, har man endda mulighed for at udtage æg i forbindelse med kvindens egen cyklus.
Hvis man kun får befrugtet to æg, mindskes ens chancer for graviditet, men til gengæld undgås en etisk konflikt. Man har ikke som behandlingsmodtager ret til selv at bestemme, hvilken behandling, man vil have. Derfor er man afhængig af at finde en læge, der respekterer det behandlingssøgende pars ønsker højere end klinikkens succesrate.
Nedfrysning af det ubefrugtede æg
I de senere år har man med stigende succes gennemført reagensglasbefrugtning med ubefrugtede æg, der har været nedfrosset. Dette tilbydes i dag til kvinder, der f.eks. på grund af sygdom i æggestokkene risikerer infertilitet efter endt behandling.
Nedfrysning af det ubefrugtede æg indebærer ikke den samme etiske konflikt, som nedfrysning af det befrugtede æg. Denne teknik tilbydes dog ikke som en del af den almindelige barnløshedsbehandling (endnu).
Måske kan en øget efterspørgsel af denne teknik fra forældre, der ønsker at beskytte ethvert nyt liv, være med til at ændre dette.
*Lov om kunstig befrugtning: LBK nr 902 af 23/08/2019
Tilføjelsen vedr. forlængelse af nedfrysning LOV nr 129 af 30/01/2021
**Overlevelsesrate efter nedfrysning, Hvidovre.
Af Kerstin Hoffmann, cand. med., kommunikationssekretær