Kristnes indvendinger imod at gøre abort ulovligt
Blandt kristne kan man af og til møde den holdning, at kristne ikke skal kæmpe for ulovliggørelse af abort. Min oplevelse er, at den holdning både kan findes hos dem, der ikke ser abort som moralsk forkert, men egentlig også hos kristne, der ser det som moralsk problematisk. Jeg vil derfor præsentere tre indvendinger, man af og til møder hos folk, der ser abort som umoralsk, men som ikke ønsker en ulovliggørelse, og forsøge at reflektere over dem.
Indvending 1: Vi kan ikke pådutte andre vores moral
Jeg tror, at der er en udfordring til pro Life-bevægelsen her, som skal tænkes grundigere igennem: At argumentere for at noget er moralsk forkert, er ikke det samme, som at argumentere for at det skal være ulovligt. I Mere Christianity anfører C. S. Lewis for eksempel, at skilsmisse ikke skal være ulovligt i samfundet, men at det er moralsk forkert at gøre som kristen. Jeg har hørt lignende sagt om abort, og vi må derfor være gode til at italesætte abortkampen som noget, der ikke er en udelukkende kristen kamp, men en kamp for det alment gode i samfundet. Og dermed også udbrede og italesætte de gode argumenter mod abort og for fosterets moralske status, som man kan købe ind på uden at have et kristent verdensbillede.
Et argument, jeg selv finder overbevisende mod argumentet om ikke at pådutte andre vores moral, er historiske eksempler, hvor bestemte befolkningsgrupper blev set som mindre værd, fx jøder eller afroamerikanere. Der var, også blandt kristne, antisemitisme og racisme, men det rigtige at gøre i de situationer var ikke at sige, at man ikke ville pådutte andre sin moral, men at kæmpe for lige rettigheder for alle. Noget lignende kan siges om kampen for det ufødte barn i dag.
Indvending 2: Abort skal ikke gøres ulovligt, men utænkeligt
Vi behøver ikke at gøre de to til modsætninger, men skal i stedet arbejde på, at abort både bliver ulovligt og utænkeligt. Historiker Lau Sander Esbensen viser i bogen Thi Livet er stærkere end Loven, at en mentalitetsændring var afgørende for, at abort blev lovliggjort i Danmark, og derfor er det sikkert også afgørende for en mulig ulovliggørelse. Samtidig kan man overveje, om det også kan gå den anden vej rundt: En ulovliggørelse kan måske også være med til at skabe en mentalitetsændring, da det, der bliver stemplet som ulovligt, også ofte vil blive opfattet som moralsk forkert og derfor også i højere grad som utænkeligt.
Men vi må ikke bare købe ind på rent nytteetiske argumenter. En ulovliggørelse af abort handler ikke bare om at nedskære antallet af aborter. Lovgivning handler også om, hvad der er moralsk rigtigt og forkert, og en ulovliggørelse af abort handler derfor også om at have et samfund, der beskytter livet og gør det moralsk gode. Og ud fra en kristen synsvinkel kan man også overveje, om ikke kirken har en pligt til at tale profetisk mod uretfærdighed i samfundet, også når det rent nytteetisk ikke nødvendigvis virker til at gøre nogen forskel, som det ses hos fx profeterne Ezekiel og Jeremias fra det Gamle Testamente.
Indvending 3: Hvis vi ikke tilbyder et socioøkonomisk alternativ til abort, bliver vi utroværdige
En karikatur af pro life-bevægelsen lyder, at den kun er på livets side, så længe livet er ufødt. Jeg tror, at retorikken fra pro life’ere til tider har virket sådan, og derfor må vi forsøge at undgå det, der kaldes fethus tunnel vision, hvor den eneste uretfærdighed, man har øje for og italesætter, er abort.
Et forbillede for mig er her Kaj Munk, der under svangerskabsdebatten i 1930’erne fik udgivet artiklen Barnet er livet og fremtiden i Jyllands-Posten. Her taler han imod abort og tegner i stedet en positiv vision for et samfund, der i teori og praksis taler det at få et barn op, blandt andet ved økonomisk og logistisk at understøtte fattige og enlige kvinder. Måske nogen kan lave en lignende positiv vision i dag?
Samtidig må vi også minde hinanden om, at ingen mennesker kan overskue al uretfærdighed, og at man godt må kritisere noget uden at have den perfekte løsning eller ditto alternativ. Sådan er det også i alle mulige andre samfundsdebatter, og sådan skal det selvfølgelig også være, når emnet er abort.
Af Jonathan Oehlenschläger Rasmussen, stud.theol., bragt Retten til Livs blad LIV maj 2023