Stamcelleforskning – udviklingen går mod bedre etik
Hvad er en stamcelle?
Stamcellen er en umoden celle, der kan udvikle sig til mange forskellige celletyper. Den har evnen til at dele sig og blive til mange flere, også efter en lang periode hvor den har været inaktiv. Under de rette betingelser kan den blive en bestemt celletype, fx en moden hudcelle. Indtil for nylig havde man kun embryonale og voksne stamceller, men man kan nu ”genprogrammere” modne voksne celler til at blive stamceller igen. Disse nye stamceller kaldes inducerede pluripotente stamceller, dvs. stamceller, man kunstigt har fået til at blive helt umodne.
Embryonale stamceller
Embryonale stamceller fås fra de tiloversblevne befrugtede æg efter kunstig befrugtning. Hvis man lod stamcellerne vokse frit, ville de hurtigt begynde at klumpe sig sammen og danne en hule, som det ses i almindelig fosterudvikling. Men derved ville cellerne begynde at modnes, hvilket er uønsket, fordi det sker ukontrolleret og derfor ikke er særlig effektivt. I stedet lægges de embryonale stamceller på et særligt lag af muse-hudceller, som gør, at stamcellerne kan sidde fast, og som giver dem næring. Når stamcellerne ikke klumper sammen, bliver de ved med at være helt umodne.
Vokser i månedsvis
Hvis det lykkes at få cellerne til at vokse og fylde hele petriskålen, fjernes de forsigtigt og kommes over på nye kulturer. Dette kan gentages mange gange, og på den måde kan man dyrke dem i mange måneder. Man kan også fryse stamcellerne ned og sende dem til andre laboratorier eller gemme dem til senere. Undervejs testes de nøje for at sikre sig, at de stadig er stamceller og ikke er blevet delvist modne. Ved at ændre på den kemiske opskrift på indholdet i petriskålen kan man fremstille forskellige typer af celler.
Voksne stamceller
Også hos voksne findes stamceller. Kroppen gendanner hele tiden sig selv, og til det skal den bruge celler. De kommer fra stamceller, der hører til en bestemt undergruppe af celletyper. En voksen bloddannende stamcelle kan altså kun blive ophav til blodceller og ikke til hudceller. Man har fundet stamceller på overraskende steder, for eksempel i hjernen, hvor man ellers troede, cellerne ikke kunne dele sig, og det tyder på, at hjernen til en vis grad kan gendanne sig selv.
Svære at håndtere
Voksne stamceller er svære at få fat på, fordi der er få af dem, og det er svært at isolere dem fra andre celler rundt omkring dem. De deler sig heller ikke så meget som embryonale stamceller, og derfor er de svære at få til at vokse i et laboratorium. Til gengæld må man formode, at de voksne stamceller ikke så nemt bliver frastødt fra kroppen, fordi de ligner de normale celler mere, fordi de høstes fra den person, de skal bruges i.
Genprogrammerede modne celler
I slutningen af 2007 blev der første gang fremstillet menneskelige stamceller ud af voksne modne celler, de allerede nævnte inducerede pluripotente stamceller. Disse nye stamceller ligner indtil videre de embryonale stamceller i alle tests, idet de kan dele sig hurtigt og danne celletyper fra de tre forskellige lag i fosteret. De høstes altså også fra den person, de skal bruges i. På den måde kan man altså fremstille celler og væv til netop den vævstype, man vil have og undgå frastødning uden stærkt immundæmpende medicin. Lige nu bruges de nye stamceller til at teste sygdomsmodeller og ny medicin.
Fremtidsperspektiver
Man kan forestille sig, at man bruger en diabetikers hudcelle til at danne betaceller, som så bliver sprøjtet ind i hans bugspytkirtel, hvor de kan producere insulin og derved helbrede hans sukkersyge. Andre former for transplantation kan også på sigt udvikles, selv om man indtil videre slet ikke er nået til at få cellerne til at arbejde sammen og derved danne væv. I fremtiden kan man måske også bruge stamceller til at behandle blodprop i hjertet, synstab og rygmarvsskader.
Etiske aspekter
At bruge embryonale stamceller må anses for at være uetisk af alle, der mener, at livet begynder ved undfangelsen. Selv om forskerne vil forsvare sig med, at de har fået samtykke fra moderen, ændrer det ikke ved, at de er inde og ændre på livets begyndelse, og de dyrker endda på de embryonale stamceller i måneder og år. Derfor er det godt nyt, at der nu kan fremstilles stamceller ud af voksne celler, så vi ikke på samme måde piller ved livets begyndelse. Heldigvis tyder udviklingen nu på, at der er flere fordele ved at bruge den nye type stamceller, og de bliver også brugt i praksis. Så selv om kampen for etisk forskning, der respekterer livets ukrænkelighed fra befrugtningen, fortsætter, kan vi måske ånde lettet op på stamcelleområdet.
Af Vibe Hellmund, læge
Bragt i Retten til Livs blad LIV oktober 2016